Om Nadja Kofoed Christensen – din private jordemoder

HjemOm mig

Hvem er jeg?

Mit navn er Nadja Kofoed Christensen, og jeg er din lokale jordemoder. Mit mål er at skabe tryghed og nærvær for dig, der står midt i en af livets største rejser – graviditeten og det at blive forælder.

Jeg har arbejdet som jordemoder i 17 år, og har igennem min karriere haft glæden af at støtte hundredvis af familier gennem graviditet, fødsel og tiden efter. Min tilgang er præget af omsorg, faglighed og respekt for dine ønsker og behov.

Jeg tror på, at alle familier er unikke, og at der ikke findes én rigtig måde at bringe et barn til verden på, eller én rigtig måde at være mor på. Derfor arbejder jeg altid ud fra, hvad der føles bedst for dig og din familie.

Som lokal jordemoder har jeg også et stort fokus på at være tilgængelig og nærværende – jeg er her for at svare på dine spørgsmål, lytte til dine bekymringer og støtte dig, når du har brug for det. Hos mig er der ingen dumme eller forkerte spørgsmål- her er plads til dig lige som du er.

Når jeg ikke arbejder, nyder jeg tid med min familie, kvinde-fællesskaber, yoga og lange gåturen i naturen med min hund. Det hjælper mig med at lade op og være den bedste version af mig selv – både som menneske og som jordemoder.

Jeg glæder mig til at møde dig og være en del af din rejse mod at blive forælder. Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Kontakt mig

Uddannelse & Erfaring

Jeg blev uddannet jordemoder i 2008 fra Københavns Proffesionshøjskole, og har løbende specialiseret mig indenfor barsel og amning. Jeg er uddannet ammekonsulent /ammevejleder, også kaldet ” IBCLC ” (international ammevejleder).

Jordemoder-ri har altid været en ret spændende og fantastisk verden at være en del af, og jeg har udforsket lidt forskellige områder af jordemoderfaget. De første 9 år som jordemoder har jeg arbejdet på forskellige fødesteder på Sjælland, både store og små fødeafdelinger. Jeg har været jordemoder ved mange hjemmefødsler, fordi det kunne jeg rigtig godt lide.

Jeg har altid undervist i fødselsforberedelse, og har siden jeg blev uddannet altid brugt Rebozo som et absolut uundværligt redskab i min jordemodertaske. Til de gravide, til fødslerne og til den nybagte mor. Jeg elsker at rebozo er så simpelt at bruge, at alle kan lære det, og at det virker!

Jeg er uddannet i “obstetrisk akupunktur”. Det betyder at jeg kan give akupunktur til gravide, fødende og barslende kvinder. Jeg har en del erfaring i at bruge akupunktur som afspænding og smertelindring i fødslens latente fase samt til modning i graviditeten.

I årene 2017-2022 arbejdede hos Babyinstituttet i Lyngby. Her gav jeg rebozo-behandlinger samt underviste i fødsels-og ammeforberedelse. Og så begyndte jeg virkelig at nørde i amning! Jeg blev uddannet ESA-ammevejlder, og fik især en masse erfaring i at løse forskellige amme-udfordringer. Jeg fandt også ud af, at når vi taler amning, kan det ikke undgåes at man skal være nysgerrig på søvn, døgnrytme og generel trivsel- både for forældre og for babyerne. Det hænger uløseligt sammen.

Jeg har hjulpet mange nybagte familier, som havde en baby med refluks– efter min mening nogle af de meste pressede forældre der findes.

I 2022 flyttede jeg med min familie tilbage til Vestjylland, og her har jeg startet min egen jordemoder-virksomhed. Fordi jeg brænder for at kunne gøre mit arbejde grundigt, og få lov at udfolde og bruge hele min faglighed. Med nok tid og ro, og med plads til den enkelte kvinde, familie og baby.

Sådan arbejder jeg

Jeg gør mig umage med at skabe trygge og behagelige omgivelser, hvor alle kan føle sig tilpasse. Vi har god tid til at komme omkring det hele. Jeg tager udgangspunkt i lige netop dig og din familie, og jeres eventuelle tidligere gode /dårlige oplevelser. Jeg ved at kroppen husker begge dele, så det er vigtigt at være bevidst om. Min fornemste opgave som jordemoder er, at hjælpe og guide dig/jer, så I føler at I mestrer den situation i befinder jer i.

Jordemoder-stolen som jeg sidder på og møder dig fra, bæres af disse 4 stoleben: 1) evidensbaseret faglighed, 2) 15 års erfaring, 3) konkret og lavpraktisk “hands-on” løsninger, som går hånd i hånd med sund fornuft, 4) et kærligt omsorgs-gen (fordi jeg selv er mor).

Privat

Jeg er gift med Arne og sammen har vi to børn og en hund. Begge vores børn er født hjemme i vores egne trygge omgivelser. En beslutning som føltes helt åbenlys og rigtig for os. August er 14 år og Sophia er 11 år. Begge børn er født i vand- de mener selv, at det er derfor de idag elsker at svømme og plaske i vand. Jeg føler mig meget heldig og taknemmelig over, at begge mine fødsler forløb ukompliceret og naturligt. Begge gange var jeg så heldig at have to dejlige dygtige jordemødre ved min side, det gjorde os trygge og rolige. Det bedste var, at vi bare skulle blive hjemme, altså lige der hvor vi var, i de første timer og døgn efter fødslen.

Til gengæld var mit første ammeforløb fyldt med smerter og udfordringer i de første 5 uger. Det hjalp heldigvis at August fik klippet sit tungebånd. Men jeg ved godt, hvordan det føles, at sidde der som nybagt mor i en lykkes-rus, og amme sin nyfødte, og gøre sit aller-bedste… men opleve en ubeskrivelig forfærdelig smerte, som kun føles forkert. Jeg tænkte: “kan det virkelig være rigtigt at det skal gøre så ondt, at jeg har lyst til at skrige af min baby?” Og “det er nok mig som ikke kan finde ud af det”.

Mit andet ammeforløb gik heldigvis bedre; og det var virkelig dejligt at få lov at opleve. Til gengæld havde Sophia massiv refluks, og var plaget af det i det første år af hendes liv. En kæmpe udfordring for mig som mor, men også for resten af familen. Bl.a. med stor søvnmangel og alt hvad deraf følger.

Få den støtte, du har brug for til dit moderskab

Du er altid meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak. Hvis jeg vurderer, at det kræver mere end blot en snak, kan vi aftale en tid.

Kontakt mig på telefon (+45) 30 11 14 40 (du kan ogå sende en sms) eller på mail [email protected]. Jeg forsøger at svare samme dag, men så vidt muligt svarer jeg indenfor 24 timer.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Nadja Kofoed Christensen

Privat jordemoder og IBCLC Ammevejleder

Få den støtte, du har brug for til dit moderskab

Du er altid meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak. Hvis jeg vurderer, at det kræver mere end blot en snak, kan vi aftale en tid.

Kontakt mig på telefon (+45) 30 11 14 40 (du kan ogå sende en sms) eller på mail [email protected]. Jeg forsøger at svare samme dag, men så vidt muligt svarer jeg indenfor 24 timer.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Nadja Kofoed Christensen

Privat jordemoder og IBCLC Ammevejleder

Min passion

“ Jeg elsker at være jordemoder! Det føles altid meningsfuldt og givende at guide og hjælpe gravide, nybagte familier og babyer. Især fordi jeg efterhånden har lært, hvor stor betydning en god, tryg og sikker start på forældreskabet har- både på kort og på lang sigt”

Du kan følge mig her